tirsdag den 2. august 2016

Flot juli måned i Schweiz

Vandresæsonen i Schweiz i juli 2016 blev rigtig god. Måneden var præget af at der lå meget sne fra den kolde og snerige forsommer og at et seriøst lavtryk omkring d. 13.7. gav megen nysne og kølighed. Men der var masser af sol og bortset fra lavtrykket så var der vandremuligheder hele måneden. Foto ovenfor fra Plan Praz ved Chamonix med Mont Blanc i baggrunden.

Årets måske bedste foto fra mine ture er nok dette. To vandrere kæmper sig mod pashøjden i en bister vind og tåge. Vi er tæt på Fuorcla Crap Alv i 2.466 meter. Og vi er gået rigtig mange højdemeter op. Så det er virkelig en præstation at klare denne pashøjde på sidste vandredag fra Filisur i kanton Graubünden.

>> Se meget mere om mine vandreture hér!

mandag den 16. maj 2016

Vandresæsonen 2016 er skudt igang

Personligt har jeg lige været ved Wolfgangsee i Østrig. Det er region Salzkammergut lige øst for Salzburg.





Dernede var det i Kristi Himmelfartsferien ligeså flot som det var i Danmark. Men der havde lige inden faldet sne i bjergene, så det klare vejr med blå himmel blev ekstra flot med sneen.
Sneen smeltede dog hurtigt i de par dage vi var på besøg.

Foto er fra gåtur fra Strobl til Gschwendt ved den fredede højmose Blinklingmoos.

Vi benyttede os af nattog fra Hamburg i retning Wien. Og stod af i Wels og kørte videre med regionaltog og bus.

To af årets vandreture til Schweiz gennemføres. Der er stadig ledige pladser!

mandag den 18. januar 2016

Davos i Schweiz aktuel på flere fronter

Når Michael Caine og Harvey Keitel funderer over deres alderdom i præmiere aktuelle "Youth", så foregår det i Davos. De skønne billeder i filmen er optaget "on location" og dermed også dér, hvor jeg tager gæster på opdagelse hver sommer på mine vandreture.



Filmen er optaget på hotel Schatzalp lige ovenfor Davos Platz. Og suppleret med optagelser fra et andet hotel i byen og nogle optagelser fra byen Kandersteg. Alle disse steder besøger jeg med ture med Alperejser.

Om et par dage starter det årlige økonomiske topmøde World Economic Forum på et af nabohotellerne i Davos.

Davos er mål for dagture fra Alperejsers destination Filisur. Vi går typisk tur på højdevejen halvvejs oppe til Weissflühjoch.