tirsdag den 2. august 2016

Flot juli måned i Schweiz

Vandresæsonen i Schweiz i juli 2016 blev rigtig god. Måneden var præget af at der lå meget sne fra den kolde og snerige forsommer og at et seriøst lavtryk omkring d. 13.7. gav megen nysne og kølighed. Men der var masser af sol og bortset fra lavtrykket så var der vandremuligheder hele måneden. Foto ovenfor fra Plan Praz ved Chamonix med Mont Blanc i baggrunden.

Årets måske bedste foto fra mine ture er nok dette. To vandrere kæmper sig mod pashøjden i en bister vind og tåge. Vi er tæt på Fuorcla Crap Alv i 2.466 meter. Og vi er gået rigtig mange højdemeter op. Så det er virkelig en præstation at klare denne pashøjde på sidste vandredag fra Filisur i kanton Graubünden.

>> Se meget mere om mine vandreture hér!