At ligge fast et sted kræver, at man bor midt i et godt vandreområde og har gode transportmidler til rådighed. Det giver en række fordele:
- Rygsækken bliver den lille af slagsen, kun til dagsture. Alle kan være med, når der ikke skal slæbes så meget, også børn.
- Man kan vælge dage med det bedste vejr til ture i højden. Og opsøge andre vandreture, når vejret er mindre godt.
- Man kan vælge de ture, som man har ben til, og er i humør til.
- Man kan bruge toget og finde den dal, hvor vejret er godt.
- Man kan deles op og tage forskellige vandreture.
- Et madhold kan komme hjem før de andre og forberede maden.
At gå fra sted til sted (hytte til hytte) giver også fordele:
- Man får en tydelig oplevelse af at have præsteret noget: "Jeg har gået hele vejen!"
- Man går nogle steder, hvor ikke "hovedstrømmen" af turister kommer hen.
- Man kan være så heldig at være oppe i højden i flere dage i godt vejr, hvilket er enestående!
- Det skal ikke diskuteres hvilken dagsmarch, der er tale om - uanset vejret.
- Man møder andre, der også går heroppe - der er ligesom et community om aftenen i hytterne.
Min erfaring siger mig, at hvis man er enten nybegynder eller bare er lidt magelig anlagt, så er den faste bopæl langt at foretrække. Men man skal vide, hvor de gode steder befinder sig. Er man præstations-menneske så er den anden løsning bedre. Jeg lægger hermed op til en erfaringsudveksling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar