Vandresæsonen i højalperne er meget kort. I praksis først fra midten af juni, hvor der stadig er stier lukket pga sne, og til først i oktober, hvor den første sne driller.
Men så kan man jo heldigvis tage til andre bjerge og vandre. Som her i påsken, hvor jeg og min kone var i Schwarzwald og gå.
Vi havde valgt at tage nattoget fra København til Karlsruhe. Og så tog vi tre overnatninger i Bad Herrenalb som ligger i den nordlige ende af Schwarzwald.
Heroppe er bjergene godt 900 meter høje, men højdeforskellen fra dalen (350 m) kan således godt mærkes i de utrænede ben.
Schwarzwald er nationalpark, og man kan på hotellet få udleveret kort og tur-tips til vandreture. Vi prøvede vandreturene (rundture) til Bernstein (tur nr. 2) og til Teufelsmühle (tur nr. 3). De var vældig gode. Og passede fint til dagture, hvor der er lidt god tid og plads til en eftermiddagslur hjemme på hotellet og benyttelse af wellness fra klokken 5.
Sidste dag benyttede vi vores "rejsepas" til offentlig transport, som hotellet udleverer, til at kigge lidt rundt i Schwarzwald. Og så tog vi hjem via Karlsruhe og nattoget retur.
Vil du se billeder fra turen i det skønne forår, så se her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar