søndag den 23. november 2014

Alperejser er i 2015 en del af jeresferie.dk

Jeg har nu drevet selvstændigt rejsebureau i tre år.

Det er nu en afsluttet epoke, håber jeg. For jeg har lagt mine vandreture ind under bureauet jeresferie.dk. Det er et mindre bureau, der er specialiseret i aktive ferier til en fornuftig pris. Der er et værdifællesskab mellem dem og mig, som gør, at jeg er sikker på, at det nok skal gå godt.

Dermed vinder gæsterne på turene en solid professionalisme, samtidig med at jeg kan koncentrere mig om det, jeg allerhelst vil: At give gæsterne en dejlig tur i Schweiz. Det skulle gerne være en win-win situation.


I 2015 vil jeg bruge mine seks ugers ferie og afspadsering i godt selskab med fire hold vandregæster. Dels på de tre gammelkendte destinationer: Grindelwald, Filisur og Täsch. Og dels på en ny kombinationstur, med Glacier Express som rød tråd og med vandreture omkring Zermatt, i Furkapasset og omkring St. Moritz.

Desværre kan vi ikke i 2015 tilbyde togrejse til Schweiz længere. DSB og DB har besluttet sig for at nedlægge nattoget (også kaldet hoteltoget) pr. 3.11. 2014. Det er meget trist, men heldigvis kan vi finde derned med fly til Zürich.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar