Forskning tyder på, at bjergenes maks-højde bliver 1.500 meter over snegrænsen. Snegrænsen i Alperne er ca. ved 3.000 meter, og det giver altså de højeste tinder en højde på 4.500 meter. Teori og virkelighed passer meget godt sammen i denne region.
Grunden er, at gletchere og tø-frys er de mest effektive nedbrydningsmekanismer. Mere effektive en strømmende vand.
Der opstår i tidens løb en balance mellem bjergkæde opbygning (tektoniske løft, når kontinentalplader støder sammen) og nedbrydning.
Alperne bliver løftet, men ikke så hurtigt som fx Himalaya. Alperne er i noget nær balance, så når tiden går, skal højderne på bjergene på kortene ikke ændres ret meget.
Noget af det lækreste vandreterræn i godt sommervejr er over trægrænsen og under snegrænsen. Dvs. i højderne 2.000 - 3.000 meter, men oftere mellem 2.000 og 2.400 meter. For terrænet bliver stejlere og mere ujævnt højere oppe. De gode panorama vandrestier ligger på "hylderne", hvor istidens gletchere flød stille og roligt mod lavlandet uden is.
Regnestykket med de 1.500 meter er blevet til ved simpelthen at studere jordens landmasser. Arealer, højder, breddegrader er sat sammen, og producerer dette resultat, der harmonerer pænt med detailstudier af erosionen.
>> Læs nærmere
Ingen kommentarer:
Send en kommentar